Vaskekælder

Foreningen har pengeløse vaskerier, som betjenes med en vaskechip. 

Vi har fem vaskerier, og hver vaskeri har to vaskemaskiner og én tørretumbler. Et enkelt vaskeri har en strygerulle (Ø41). Og ét vaskeri er primært parfumefrit (B6). Der er åbent for vask alle dage kl. 8-20.

Du kan reservere en vaskekælder i to timer ad gangen via det elektroniske bookingsystem.

En reservation af en vaskemaskine strækker sig OP TIL to timer eller indtil vasketiden har været afsluttet i 30 minutter. Herefter frigives maskinen og kan reserveres af andre.

Tørretumblerne og strygerullen kan ikke reserveres. Men kutymen er, at man booker hele vaskekælderen i det tidsslot man har valgt.

Vær venlig at overholde tiderne og tøm dine maskiner, så andre kan komme til.

Det ses helst, at man lader indehaveren af den foregående vask tømme maskinen, medmindre det er nødvendigt for at kunne påbegynde sin egen vasketid.

Efterlad venligst vaskeriet pænt og ryddeligt, så det er klart til den næste.

Oplever du problemer med vaskemaskinerne, tørretumbleren, strygerullen eller andre beboere der ikke overholder tiderne, kan du kontakte bestyrelsen på vores mail (havnentre@gmail.dk) eller kontakte vores vaskeri ansvarligt bestyrelsesmedlem.